23. og sidste

Så fik det en ende. Og jeg indrømmer, at min begejstring kan ligge på et ret lille sted. Men OK.
Jeg syntes nok bedst om musikoverførslerne - det kunne jeg ikke i forvejen, og det er noget af det, jeg regner med at bruge.
Hvor god jeg er til det, ved jeg nu ikke - men det kommer muligvis med øvelsen.
En del af de andre ting driller, når man - efter et stykke tid - vender tilbage til dem.
Primært synes jeg, at de ting, jeg regner med at bruge, er dem jeg kendte i forvejen.
Det bedste ved formen er, at man hjalp hinanden, så godt man kunne. Men jeg synes, det var grumme flot at afsætte 2 timer om ugen pr. mand - det er mange timer at bruge.
Der burde have været lidt længere tid imellem de enkelte ting - de var tilbøjelig til at gå i ét for én, og meget af det var glemt igen et par uger efter.
Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at deltage igen - måske, hvis udvalget af ting i højere grad er "skræddersyet" til det, jeg kan/skal bruge.
Synliggørelsen for publikum finder vi forhåbentlig ud af i den gruppe, jeg er medlem af.