Har måttet opgive kalenderen - den drillede, og efter meldingen fra Vordingborg tør jeg ikke rigtig røre ved den mere.
E-boksen afventer pinkode, er bestilt igår.
torsdag den 28. august 2008
torsdag den 19. juni 2008
#17
Og så kom #17 på plads. Er vant til at bruge Kraks kort - til kørselsvejledning primært - men detteher kan bestemt også godt være med. Ind imellem lidt tungt at danse med, indtil man finder ud af at navigere rigtigt. Jeg valgte at traske rundt i det indre Malmö, som jeg kender rimeligt godt - ind imellem nogle spøjse og ikke altid lige relevante billeder, folk har lagt ind. Men det er et godt og praktisk materiale.
torsdag den 12. juni 2008
Podcast
#16 klaret - idéen er glimrende (fandt torsdagskoncerterne på DR Podcast), men overførslen er rimeligt kompliceret - og hele proceduren, indtil man fik URL´en rigtig (fik for meget med til start), tog alt for lang tid. Men det lykkedes altså. Denne gang var vejledningen OK, og vi hjælper fortsat hinanden her.
mandag den 9. juni 2008
lat-fem
#15 på plads. Fandt Fryn Terfel og Placido Domingo og lyttede lidt til d´herrer. Vender nok tilbage og lytter mere efterhånden.
fredag den 30. maj 2008
#14 på plads
Så blev #14 også udført - den drillede meget, og der er stadig mystiske ting i den forbindelse, men der kom da 4 numre med Rolando Villazon i MP3´eren, så det var jo godt nok. Men alle her sloges ganske meget med opgaven, og vejledningen var, oprigtig talt, ikke meget bevendt - bl.a. fordi (tror jeg) vi har opgraderet til version 11, og de viste billeder var fra version 10. Men vi hjælper jo hinanden efter bedste evne, selvom vi nok også i denne uge syntes, at opgaven var lige tidsrøvende nok.
fredag den 23. maj 2008
#13 fuldført
Så er #13 på plads. Det tog uforholdsmæssig meget tid - dels skulle Windows Media Player opgraderes til version 11, og dels er min harddisk anbragt så genialt, at den står lodret under skrivebordet med et skuffedarium lige ved siden af (der hvor disken kommer ud), og for at det ikke skal være løgn, så vender diskdrevet ryggen til mig - dvs. man skal ned og kravle med en lommelygte, og at få cd´en placeret i drevet skabte en del problemer. Men det lykkedes da omsider. Grundet samme geniale placering var der problemer med den MEGET korte forbindelsesledning mellem MP3´eren og harddisken - en omvendt papirkurv klarede DET problem. En del herlig musik (Bryn Terfel, Jussi Björling) blev med held overført til MP3´eren. Men her i huset er vi ret enige om, at vi ville have foretrukket et sæt hovedtelefoner i stedet for de ørepropper, der følger med maskinen - dels er de ret uhygiejniske, og dels er de ganske problematiske at få til at blive siddende i ørerne. Forøvrigt kan MP3´eren anbefales som ledsager, når man luger - det er ligesom skvalderkål og burresnerre bliver en smule mere acceptabel at omgås, når Bryn Terfel synger i ørerne på én imens.
onsdag den 21. maj 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)